Annonce

Annonce

Svar: Fisk til baby på 6 måneder


28. august 2017

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at din datter har glæde af at få fisk, også selvom I ikke selv er de store fiskespisere :)

Fisk indeholder mange vigtige næringsstoffer som D-vitamin, jod, selen og omega-3 fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer, det der også nogle gange kaldes fiskeolie, er meget vigtige for udviklingen af barnets nervesystem og hjerne, synssansen, indlæringsevne og hukommelse, og det anbefales, at vi spiser fisk 2 gange om ugen til aften og gerne flere gange ugentlig til frokost...

Din datter må meget gerne få forskellige former for fisk, og du bør koge fisken eller lave den i ovnen, så længe hun ikke er ældre. Når hun bliver 9 måneder og derover, kan hun begynde at få stegt fisk. Fede fisk er f.eks. laks, sild og makrel og magre fisk er f.eks. torsk, ising, lange, rødspætte og torskerogn. Du må også gerne give hende rejer og muslinger en gang imellem.

Du kan købe frisk fisk hos fiskehandleren, og du kan også købe frossen fisk, som du finder i køledisken i supermarkedet. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at fjerne evt. fiskeben. Fisk på dåse må hun også gerne få, det kan være praktisk med f.eks. torskerogn eller makrel på dåse...

Hun må dog IKKE få tun... heller ikke tun fra dåse. Det må hun først få fra 3 års alderen, og tunbøffer må hun først få fra hun er 14 år gammel. Hun må heller ikke få andre store rovfisk som rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Disse fisketyper indeholder for meget kviksølv. Men ud over disse fisketyper, så må ...


Annonce

... hun faktisk gerne få lidt af det hele...

Du kan købe færdiglavet fiskefars eller du kan lave fiskefars selv, som du kan lave fiskefrikadeller af. Du kan også købe færdiglavede fiskefrikadeller - du skal dog være opmærksom på, at saltindholdet godt kan være højt i disse, så derfor kan det være en fordel at lave fiskefrikadellerne selv. Du kan evt. også spørge din lokale fiskehandler om han/hun kan lave en fiskefars til dig uden salt, som du kan bruge til din datters mad... du kan bruge indmaden af en fiskefrikadelle i hendes grøntsagsmos fra 6 måneders alderen og når hun bliver ældre, vil hun kunne spise fiskefrikadeller i stykker.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Man kan godt lave små fiskeboller og have dem i fryseren, ligesom du kan lave kødboller. Du kan lave fiskeboller af en fiskefrikadellefars eller du kan blande f.eks. fint hakket torsk med f.eks. æg, majsstivelse og måske lidt blendede grøntsager, forme farsen til små boller (farsen skal være fast), som du så koger - vandet må ikke koge, for så skiller bollerne ad, så vandtemperaturen skal holdes ved kogepunktet uden at koge op. Fiskebollerne er ofte færdige, når de flyder op til overfladen - de skal koge et sted mellem 4-10 minutter alt efter hvor små/store de er...

I starten vil det sandsynligvis være lettest at købe et lille stykke laks, rødspættefilet, skrubbe, torsk eller lignende - koge det eller lave det i ovnen, og hakke det meget fint med en gaffel. Og når hun bliver ældre, vil det være rigtig fint, at du laver forskelligt smørbart fiskepålæg, som hun kan få på brødet :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce